Saa, efter 16 dage hernede er jeg endelig kommet til en computer.
Efter en lang flyvetur med op til flere forsinkelser (vi vaennede os til "african time" foer vi overhovedet forlod det europaeiske kontinent) pga snestorme osv traadte jeg af flyet i dar es salaam. som forventet blev jeg moedt af en overvaeldende trykkende hede. puha det var en varm start! efter en nat i byen tog vi bussen den naeste morgen kl halv syv. paa den lange 11 timers tur ti mbeya kunne jeg lige naa at forelske mig hovedkulds i den tanzanianske natur. Der blev taget billeder paa livet loes ud genem bussens vinduer, og aldrig foer er en koeretur gaaet saa hurtigt! Vi fik da ogsaa set baade elefanter, impalaer, zebraer, aber og en giraf. I loebet af turen blev man ogsaa nogenlunde vant til den maade de koerer paa. nogle af de mange mennesker der gik ved siden af vejen maatte ti tider springe for livet naar vi suste forbi. i mbeya overnattede vi hos missionaerfamilien robert, britte og boern.
Naeste morgen ventede en lang bustur igen. Denne gang vinkede vi farvel til asfaltvejen efter halvanden time. Da vi senere paa dagen saa asfalt igen naaede vi ikke engang at juble faerdig foer den var vaek igen - den var kun fordi der var en bro. Turen tog 9 timer og bussen rude havde faaet betydeligt flere revner da turen var slut.
I sumbawanga ventede pernille, krista og knud paa os. Efter en overnatning der koerte vi endelig det sidste stykke vej til Kipili. Selvom vi tilbragte de ferste dage paa vejen var det langt mere fornoejelse end noget andet, med ansigtet klistret til ruden hele vejen.
i kipili kom jeg ret hurtigt i gang med at vaere med i Cheke chea som en ekstra hjaelper. puha de kan vaere nogle vaerre banditter de boern- men alligevel kan man ikke lade vaere med at holde af dem naar de stiller sig op og danser eller synger saa hele kipili kan hoere det!
kirke i kipili er ogsaa en oplevelse for sig. isaer korsangen der kun har trommer som musikalsk stoette er en fryd!
I loerdags var jeg med mario ude og vaccinere smaaboern ude i et par landsbyr langs kysten. Nu kan jeg saa sige at Kipili er langt fra at vaere verdens ende!
Nu er jeg igen kommet til Sumbawanga hvor mit rigtigt arbejde skal begynde paa secondary school og bibelskolen. det bliver spaendende at se hvordan det hele kommer til at gaa da det eneste jeg ved lige nu er at jeg skal undervise i engelsk og IT. Det er bare om at tage en dag ad gangen hernede :-)
Naeste gang kan jeg frhaabentlig faa oploadet nogle billeder. nettet er allerede gaaet ned en gang paa den halve time jeg har vaeret her. ellers kommer de naste gang igen - man ved aldrig!
