Hjemme i Sumbawanga

Saa er der opdatering fra Sumbawanga igen. Der er sket en hel del siden sidst.
Efter nogle ugers undervisning paa Secondary og Bibelskolen tog jeg for et par uger siden igen til Kipili. Erik Baun var kommet ned for at se hvordan tingene staar til hernede og skulle derfor koeres af Knud til Sikonge, Tabora og Kigoma. Vi tre volontoerer benyttede chancen for at tage med og faa set noget mere af Tanzania. Desuden var der den bonus at vi skulle igennem Katavi National Park paa vejen hvor der var mulighed for at se nogle dyr.
I loebet af 6 dage skulle vi tilbagelaegge ca 2000 km, hvoraf kun 200 var paa asfaltvej. Det er den Tanzanianske moter- og landevejssystems standard herude vestpaa. Det blev til ca 40 timer i bilen. Det foerste stykke vej havde vi bilen fyldt med mennesker og oppakning. De Afrikanere der var med havde taget en kasse smaa toerrede fisk med som vi saa skulle lugte paa de foerste 14 timer af turen. Efter saadan en 13 timers rystetur kan man altsaa godt maerke I ryggen at det er lidt uvant. Det var dog forest paa den allersidste straekning (en 10-12 timers tur der kom til at tage 14) at vi selv sad fast. Efter at have ventet lidt over en times tid paa en lastbil der sad fast, proevede vi selv at komme igennem- uden held. Heldigvis var maendene fra lastbilen blevet saa de hjalp med at faa os skubbet op igen. Man bliver vant til at tage tingene stille og roligt herude. Naar man ser en lastbil som den sidde fast og ikke kan udenom, er der ikke andet at goere end at vente. Det nytter ikke noget at hidse sig op naar man staar midt ude I en skov, mindst to timers koersel fra naermeste by og mobildaekning, I begge retninger. Knud tog sig en eftermiddagslur imens og vi tre piger fandt et sted I skoven hvor vi satte os til at spille kort.
I loebet af de seks dage fik vi moedt missoinaerparret I Sikonge og missonaerfamilien I Kigoma. Huset I Sikonge er jeg faldet helt og aldeles for. Jeg foelte mig som Karen Blixen det doegns tid vi var der. Huset er bygget af tyskerne I kolonitiden og ualmindeligt flot. Vi stoppede ogsaa I Tabora hvor vi overnattede paa et rigtig dejligt hotel. Der fik vi os baade et varmt bad og en rigtig dejlig middag. I Kigoma var vi tre piger og volontoeren deroppe paa abesafari. Baadturen derud var en oplevelse I sig selv. Efter vi naesten var blevet snydt ud over alle graense for baadturen fandt vi os en rigtig stor fiskerbaad der ville tage os ud for det halve af hvad den foerste baad ville have. Saa vi begav os afsted – fire danske piger og fire afrikanske maend I en baad der normalt er 50-60 mennesker i. Naturen ude I parken var virkeig flot og stranden som vi badede ved efter vores tur var som de billeder man ser I rejsekataloger. I parken saa vi bade almindelige aber, chimpanser og bavianer. Desuden stod vi under et vandfald og blev naesten doeve af cikadernes larm.
Da vi kom tilbage til Kipili var Stine kommet paa besoeg og var der en lille uge indtil vi I gaar kom hjem til Sumbawanga. Naar man bor I Sumbawanga hvor der ikke er noget vand skal man udnytte soen I Kipili, saa vi to var ude at bade naesten hver dag. Vi tog ogsaa en tur over til Lopita allesammen og fik en rundvisning. Det var sjovt at se kontrasten til det vi nu kender som Tanzania. Men flot, det var det!
Naar jeg nu er hjemme I Sumbawanga nyder jeg at gaa rundt og handle lidt ind og koebe friske frugter. Dem er der ikke saa mange af I Kipili. Desuden er der sket det vilde at man kan koebe is I Sumbawanga nu! Stine og jeg koebte hver en ispind med det samme og jeg har nu faaet gang I min fryser saa jeg kan koebe en 4 liters spand.
I dag var jeg hos en slagter for foerste gang. Da jeg gik derfra havde jeg en oksemoerbrad I haanden, var 17 kr fattigere og havde faaet tilbud om at blive gift- ikke daarligt en fredag formiddag. Til sammenligning koster 4 liter is 80 kr og en enkelt liter koster 45. Slagteren havde naeppe klaret en dansk foedevarerkontrol med alle de fluer der var, og selvom der var en ret gennemtraengende lugt er det bestemt ikke sidste gang jeg tager derhen.