Tiden flyver- allerede en maaned i Tanzania!

Nu er jeg saa alene I Sumbawanga! Eller alene er ojo saa meget sagt da der altid befinder ogen sig i huset. Enten de tre drenge eller to to mamma'er.
Siden sidst har jeg vaeret ude og se min nye arbejdsplads paa Moravian Secondary School. Efter at have snakket med rektoren og nogle laerere var det tid til at hilse paa eleverne. De stod alle 170 udenfor og saa skulle jeg introducere mig selv. Jeg fik kun sagt My name is Anna Hansen, foer de alle flaekkede af grin, aabenbart pga min accent. Det saa ud til at blive nogle underholdende timer deroppe! Dagen efter fik jeg saa mit skema. Jeg skal undervise to klasser I engelsk paa secondary og undervise baade laerere og elever i brug af computere paa bibelskolen. Det er noget af en udfordring paa secondary da jeg fandt ud af at deres engelsk er MEGET begraenset, og deres undervisningsmateriale og metoder er langt fra den standard vi er vant til! Eleverne har nemlig ikke nogen boeger selv, saa det hele foregaar ved tavlen. Det tgaer ret mange krafter at holde 45/50 elevers opmaerksomhed I 80 min naar man kun har tavlen at goere godt med. Saa jeg bryder min hjerne for at finde paa aktiviteter man kan lave.
Forrige soendag var jeg I kirke med to af de drenge jeg bor sammen med. Det var noget anderledes end Kipili! Koret havde baade keybord og bass og de tre evangalister talte i BETYDELIGT laengere tid. Naar man ikke forstaar et kuk af hvad der bliver sagt er det meget laenge at sidde i over en time og hoere praedikener eller det der ligner. Lidt underholdende var det dog med en kvindelig evengalist der naermest raabte og skreg af menigheden mens hun selv loed som om hun enten var ved at have vejrtraekningsproblemer eller graed. Det var isaer lidt komisk naar jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Det eneste jeg kunne bidrage med var Amen og Halleluja en gang imellem naar menigheden sagde det.
Paa vej ud af kirken var der en lille pige der saa mig og begyndte at graede. Jeg synes nu ikke selv jeg er saa skraemende, men det er faktisk sket nogle gange hernede- stakkels boern. Normalt er de dog bare gode nok til at raabe Mzungu efter mig, eller goodmorningii. Naboboernene har fundet ud af at de kan kigge paa mig ind gennem vinduet og staar saa udenfor og raaber.
Jeg er desuden blevet helt vant til at gaa ud og handle paa markedet. Det kniber nogle gange med forstaaelsen, men efter noget talen frem og tilbage, meget latter og input fra mennesker omkring kan det sagtens lade sig goere.
I soendags ville jeg saa have vaeret I kirke med drengene, men da vi kom derhen var der ikke nogen mennesker overhovedet. Gudstjenseten var aflyst af en for mig stadig ukendt grund… Afrika…
Om eftermiddagen var jeg med Peter og Stine ude og se en offergrotte. Vi blev vist rundt af en local. Det var virkelig maerkeligt at staa et sted hvor folk stadig tror paa at det hjaelper at ofre kyllineblod osv! Der var saa et bjerg vi skulle bestige derefter. Vi holdt kaffepause foerst og da vi saa begav os afsted igen begyndte det at regne. Vi besluttede os at udskyde til paa loerdag. Det passede mig saadan set ogsaa godt nok da jeg stadig var ved at komme mig over en omgang malaria. Men paa loerdag proever vi igen, og saa skal alle eleverne fra bibelskolen med. Forhaabentlig skinner solen!
Mht malaria oplevelsen var den jo ikke videre sjov, men saa fik jeg da oplevet at komme til laegen hernede. 10 kr for at talen med laegen og faa diverse proever foretaget og saa springer man altid koeen af skrigende boern og deres moedre over naar man nu engang er Mzungu.
Mht billedere gaar der nok et stykke tid da der er lidt boevl med computeren hjemme i huset, men de er vaerd at vente paa!
Jeg haaber alle har det godt derhjemme!