Anna

Nu er min tid i Sumbawanga ved at være slut for denne omgang. I dag drager jeg til Kipili for at starte på mit arbejde. Selvom jeg glæder mig rigtigt meget til at komme igang er det lidt vedmodigt at tage afsted fra Sumbawanga. Det bliver også noget af en omvæltning at tage fra det meget dejligt temperede højland ned til søen hvor Kipili ligger, hvor det er meget varmere. Det har ellers været som en meget god dansk sommer her, hvilket har været perfekt. Det er sket flere gange inden for den sidste uge, at jeg tilfældigvis har mødt folk jeg kender, fra mit ophold her i 2009, rundt omkring i Sumbawanga. I går var jeg ude for at købe noget mel, og efter at have snakket lidt med den unge mand i butikken, (hvor jeg godt lagde mærke til at han studerede mig grundigt), tog han endlig mod til sig og spurgte hvad jeg hed. Da jeg så sagde Anna, svarede han, Jamen kan du så ikke huske mig? Jeg har haft dig som lærer! Det tog mig lige noget tid at genkende ham, for han var vokset fra sit noget drengede udseende som 15-årig til de ca 18 år og det voksne udseende han har idag. Han var nu stadig lidt genert, men nævnte at dem jeg har undervist har graduation fra form 4 i starten af oktober. Nu må jeg se om det kan lade sig gøre for mig at komme herind igen i forbindelse med det. Det kunne være meget sjovt at se hvor mange af dem har klaret sig igennem. Da jeg gik videre rundt og ledte efter resten af de ting jeg manglede på markedet, kunne jeg pludselig høre en hel masse sang. Da jeg kom ud fra markedet kunne jeg så se et enormt stort optog af mennesker. Det lignede en hel masse katolske kor der gik og sang. Det tog i hvert fald 10 minutter for dem alle at gå forbi. Jeg blev aldrig rigtig klog på hvad det var der foregik, men der var hundredevis af mennesker. Jeg optog dem på min telefon på rigtig mzungu vis, så forhåbentlig kan det komme ind på min blog på et tidspunkt så I får en fornemmelse af det derhjemme. Sådanne nogle oplevelser gør at jeg helt får sommerfugle i maven af at være her, som om jeg bliver forelsket i Sumbawanga om igen! Der er selvfølgelig også ting der ikke foregår helt som man kunne ønske sig. Jeg er f.eks. blevet rykket rundt på en hel masse forskellige værelser på conference centeret af forskellige grunde, og selvom der bør være varmt vand, er der ikke rigtigt noget. I går var der heller ingen strøm nogen steder. Så var det godt det var søndag, og man skulle slappe af alligevel. Jeg har nu også afsluttet min Kiswahili undervisning. I går gik jeg så i gang med at lave nogle vendekort, hvortil Daniel sagde at jeg da bare kunne starte med dem der var i huset. Det viste sig så at mine gamle vendekort stadig lå på reolen! Så kan nogle af dem genbruges. Der er stadig langt til at jeg forstår hvad der bliver snakket om omkring mig, men undervisningen har hjulpet mig til at få en hel ny forståelse for sproget som jeg ikke havde før. Nu er det bare om at bruge det! Jeg ved ikke rigtigt hvornår jeg kommer til at skrive igen. Jeg har internet på min telefon her i Sumbawanga, men det er så vidt jeg har hørt meget ustadig ude i Kipili. Jeg håber I alle har det godt derhjemme, og jeg glæder mig til at kunne skrive igen om de mange oplevelser jeg helt sikkert får i mellemtiden!