3. del: Turen Sydpå

Efter en weekend hjemme tog vi ud på en 5 dages tur mere. Denne gang tog vi sydpå til landsbyerne Namansi, Ninde, Kizumbi, Wampembe og Kala. Formålet med denne tur var samme som på den første. På denne tur var jeg ved at blive VIRKELIG træt af ugali og fisk. Jeg fik det to gange om dagen så der var ikke meget at se frem til. Jeg er ikke meget til de små fisk (dagar) og en dag var der en mand, der i forbindeldse med at fortælle mig om dagar fiskeri, spurgte om jeg kunne lide frisk dagar, som man ellers normalt får tørret. Jeg svarede ja, hvilket egentlig var en ret stor løgn. Det blev også til min store fortrydels,e for så sagde han glad at det ville han sørge for at vi fik til aftensmad. Til aftensmaden måtte jeg så øse op at den friske dagar og spise den selvom hver mundfuld var en prøvelse. Puha, der var nogle af dem der ikke kom helt ind i munden, så jeg lige måtte skubbe halen med ind. Det håber jeg ikke jeg skal have igen! På turen var månen ved at blive fuld. Den ene aften stod jeg ude i et toilet uden tag, og tog bad fra en spand vand hentet i søen. Det var som at stå ude om dagen så lyst var der. Der tænkte jeg godt nok hvor heldig jeg var at få lov til at prøve at stå der midt ude i en landsby langt væk fra alt og opleve alt det der fulgte med. Mht badning fik jeg også at vide at jeg skulle holde mig fra at bade på stranden om morgenen og aftenen da landsbyerne har problemer med krokodiller. De skulle ikke fortælle mig to gange om det barn der var blevet spist sidste måned, og folk der havde mistet arme og ben, for at jeg holdt mig helt fra at bade! Det er ret vildt at være et sted hvor der er dyr der kommer og jagter folk som mad! Ud over at være træt af fisk og ugali var det i længden også mere af en prøvelse at blive kigget på og snakket om konstant. Både børn og voksne synes det er interessant at der er en mzungu. Derudover var jeg rigtig træt i hovedet af hele tiden koncentrere mig om at forstå hvad der blev sagt på swahili, så det var en lettelse at komme hjem og sove i min egen seng og kunne tale til folk uden problemer. Siden jeg kom hjem ar vi haft en slange i køkkenet som mamaerne kom ned og slog ihjel med en kæp, og vi har været henne og spise ved Mama Anna, Nivards (som jeg boede med i sumbawanga i 2009) kone hvor jeg fik lov til at hjælpe til i køkkenet sammen med Sara. Vi lavdede ugali og fisk- igen. Denne gang smagte det dog lidt bedre når man selv havde været med til at lave det. Hvad der skal ske i november ved jeg ikke endnu, andet end at vi får den nyeste husholdsundersøgelse tilbage, så der skal tastes en masse data ind. Ellers bliver det spændende at se hvad der sker!