Saa er der opdatering fra Sumbawanga igen. Der er sket en hel del siden sidst.
Efter nogle ugers undervisning paa Secondary og Bibelskolen tog jeg for et par uger siden igen til Kipili. Erik Baun var kommet ned for at se hvordan tingene staar til hernede og skulle derfor koeres af Knud til Sikonge, Tabora og Kigoma. Vi tre volontoerer benyttede chancen for at tage med og faa set noget mere af Tanzania. Desuden var der den bonus at vi skulle igennem Katavi National Park paa vejen hvor der var mulighed for at se nogle dyr.
I loebet af 6 dage skulle vi tilbagelaegge ca 2000 km, hvoraf kun 200 var paa asfaltvej. Det er den Tanzanianske moter- og landevejssystems standard herude vestpaa. Det blev til ca 40 timer i bilen. Det foerste stykke vej havde vi bilen fyldt med mennesker og oppakning. De Afrikanere der var med havde taget en kasse smaa toerrede fisk med som vi saa skulle lugte paa de foerste 14 timer af turen. Efter saadan en 13 timers rystetur kan man altsaa godt maerke I ryggen at det er lidt uvant. Det var dog forest paa den allersidste straekning (en 10-12 timers tur der kom til at tage 14) at vi selv sad fast. Efter at have ventet lidt over en times tid paa en lastbil der sad fast, proevede vi selv at komme igennem- uden held. Heldigvis var maendene fra lastbilen blevet saa de hjalp med at faa os skubbet op igen. Man bliver vant til at tage tingene stille og roligt herude. Naar man ser en lastbil som den sidde fast og ikke kan udenom, er der ikke andet at goere end at vente. Det nytter ikke noget at hidse sig op naar man staar midt ude I en skov, mindst to timers koersel fra naermeste by og mobildaekning, I begge retninger. Knud tog sig en eftermiddagslur imens og vi tre piger fandt et sted I skoven hvor vi satte os til at spille kort.
I loebet af de seks dage fik vi moedt missoinaerparret I Sikonge og missonaerfamilien I Kigoma. Huset I Sikonge er jeg faldet helt og aldeles for. Jeg foelte mig som Karen Blixen det doegns tid vi var der. Huset er bygget af tyskerne I kolonitiden og ualmindeligt flot. Vi stoppede ogsaa I Tabora hvor vi overnattede paa et rigtig dejligt hotel. Der fik vi os baade et varmt bad og en rigtig dejlig middag. I Kigoma var vi tre piger og volontoeren deroppe paa abesafari. Baadturen derud var en oplevelse I sig selv. Efter vi naesten var blevet snydt ud over alle graense for baadturen fandt vi os en rigtig stor fiskerbaad der ville tage os ud for det halve af hvad den foerste baad ville have. Saa vi begav os afsted – fire danske piger og fire afrikanske maend I en baad der normalt er 50-60 mennesker i. Naturen ude I parken var virkeig flot og stranden som vi badede ved efter vores tur var som de billeder man ser I rejsekataloger. I parken saa vi bade almindelige aber, chimpanser og bavianer. Desuden stod vi under et vandfald og blev naesten doeve af cikadernes larm.
Da vi kom tilbage til Kipili var Stine kommet paa besoeg og var der en lille uge indtil vi I gaar kom hjem til Sumbawanga. Naar man bor I Sumbawanga hvor der ikke er noget vand skal man udnytte soen I Kipili, saa vi to var ude at bade naesten hver dag. Vi tog ogsaa en tur over til Lopita allesammen og fik en rundvisning. Det var sjovt at se kontrasten til det vi nu kender som Tanzania. Men flot, det var det!
Naar jeg nu er hjemme I Sumbawanga nyder jeg at gaa rundt og handle lidt ind og koebe friske frugter. Dem er der ikke saa mange af I Kipili. Desuden er der sket det vilde at man kan koebe is I Sumbawanga nu! Stine og jeg koebte hver en ispind med det samme og jeg har nu faaet gang I min fryser saa jeg kan koebe en 4 liters spand.
I dag var jeg hos en slagter for foerste gang. Da jeg gik derfra havde jeg en oksemoerbrad I haanden, var 17 kr fattigere og havde faaet tilbud om at blive gift- ikke daarligt en fredag formiddag. Til sammenligning koster 4 liter is 80 kr og en enkelt liter koster 45. Slagteren havde naeppe klaret en dansk foedevarerkontrol med alle de fluer der var, og selvom der var en ret gennemtraengende lugt er det bestemt ikke sidste gang jeg tager derhen.
lørdag den 28. marts 2009
Hjemme i sumbawanga
Ude at vaccinere i landsbyer langs kysten. Der var mange taarer fra babyerne den dag.
Vores tur hem fra Kigoma. Heldigvis var maendene fra den lastbil vi havde hjulpet op blevet for at give en haand til. Vi tre piger mente at vi gjorde mest nytte ved ikke at komme i vejen. Det var vist meget fornuftigt.
Naar det regner hernede kan man se det komme in oever bjergene og saa er det med at finde lae, for naar det foerst gaar i gang tager det ikke laenge foer man er gennembloedt.
Oppe paa bjerget sammen med bibelskoleeleverne og en gamme mand fra en landsby der besluttede sig for at droppe dagens arbejde og foelge med os i bare taer og oeksen over skulderen. Korset som katolikkerne har sat op kan svagt skimtes helt nede fra bibelskolen.
Det var ikke mange dyr vi saa i Katavi, men flodhesten var nu meget fotogen.
Ja, det er sandt, folk gaar med tingene paa hovedet hernede. Faktik er det begyndt at aerge mig at jeg ikke slv kan, for det virker meget fornuftigt i stedet for at slaebe paa baereposer.
fredag den 6. marts 2009
Tiden flyver- allerede en maaned i Tanzania!
Nu er jeg saa alene I Sumbawanga! Eller alene er ojo saa meget sagt da der altid befinder ogen sig i huset. Enten de tre drenge eller to to mamma'er.
Siden sidst har jeg vaeret ude og se min nye arbejdsplads paa Moravian Secondary School. Efter at have snakket med rektoren og nogle laerere var det tid til at hilse paa eleverne. De stod alle 170 udenfor og saa skulle jeg introducere mig selv. Jeg fik kun sagt My name is Anna Hansen, foer de alle flaekkede af grin, aabenbart pga min accent. Det saa ud til at blive nogle underholdende timer deroppe! Dagen efter fik jeg saa mit skema. Jeg skal undervise to klasser I engelsk paa secondary og undervise baade laerere og elever i brug af computere paa bibelskolen. Det er noget af en udfordring paa secondary da jeg fandt ud af at deres engelsk er MEGET begraenset, og deres undervisningsmateriale og metoder er langt fra den standard vi er vant til! Eleverne har nemlig ikke nogen boeger selv, saa det hele foregaar ved tavlen. Det tgaer ret mange krafter at holde 45/50 elevers opmaerksomhed I 80 min naar man kun har tavlen at goere godt med. Saa jeg bryder min hjerne for at finde paa aktiviteter man kan lave.
Forrige soendag var jeg I kirke med to af de drenge jeg bor sammen med. Det var noget anderledes end Kipili! Koret havde baade keybord og bass og de tre evangalister talte i BETYDELIGT laengere tid. Naar man ikke forstaar et kuk af hvad der bliver sagt er det meget laenge at sidde i over en time og hoere praedikener eller det der ligner. Lidt underholdende var det dog med en kvindelig evengalist der naermest raabte og skreg af menigheden mens hun selv loed som om hun enten var ved at have vejrtraekningsproblemer eller graed. Det var isaer lidt komisk naar jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Det eneste jeg kunne bidrage med var Amen og Halleluja en gang imellem naar menigheden sagde det.
Paa vej ud af kirken var der en lille pige der saa mig og begyndte at graede. Jeg synes nu ikke selv jeg er saa skraemende, men det er faktisk sket nogle gange hernede- stakkels boern. Normalt er de dog bare gode nok til at raabe Mzungu efter mig, eller goodmorningii. Naboboernene har fundet ud af at de kan kigge paa mig ind gennem vinduet og staar saa udenfor og raaber.
Jeg er desuden blevet helt vant til at gaa ud og handle paa markedet. Det kniber nogle gange med forstaaelsen, men efter noget talen frem og tilbage, meget latter og input fra mennesker omkring kan det sagtens lade sig goere.
I soendags ville jeg saa have vaeret I kirke med drengene, men da vi kom derhen var der ikke nogen mennesker overhovedet. Gudstjenseten var aflyst af en for mig stadig ukendt grund… Afrika…
Om eftermiddagen var jeg med Peter og Stine ude og se en offergrotte. Vi blev vist rundt af en local. Det var virkelig maerkeligt at staa et sted hvor folk stadig tror paa at det hjaelper at ofre kyllineblod osv! Der var saa et bjerg vi skulle bestige derefter. Vi holdt kaffepause foerst og da vi saa begav os afsted igen begyndte det at regne. Vi besluttede os at udskyde til paa loerdag. Det passede mig saadan set ogsaa godt nok da jeg stadig var ved at komme mig over en omgang malaria. Men paa loerdag proever vi igen, og saa skal alle eleverne fra bibelskolen med. Forhaabentlig skinner solen!
Mht malaria oplevelsen var den jo ikke videre sjov, men saa fik jeg da oplevet at komme til laegen hernede. 10 kr for at talen med laegen og faa diverse proever foretaget og saa springer man altid koeen af skrigende boern og deres moedre over naar man nu engang er Mzungu.
Mht billedere gaar der nok et stykke tid da der er lidt boevl med computeren hjemme i huset, men de er vaerd at vente paa!
Jeg haaber alle har det godt derhjemme!
Siden sidst har jeg vaeret ude og se min nye arbejdsplads paa Moravian Secondary School. Efter at have snakket med rektoren og nogle laerere var det tid til at hilse paa eleverne. De stod alle 170 udenfor og saa skulle jeg introducere mig selv. Jeg fik kun sagt My name is Anna Hansen, foer de alle flaekkede af grin, aabenbart pga min accent. Det saa ud til at blive nogle underholdende timer deroppe! Dagen efter fik jeg saa mit skema. Jeg skal undervise to klasser I engelsk paa secondary og undervise baade laerere og elever i brug af computere paa bibelskolen. Det er noget af en udfordring paa secondary da jeg fandt ud af at deres engelsk er MEGET begraenset, og deres undervisningsmateriale og metoder er langt fra den standard vi er vant til! Eleverne har nemlig ikke nogen boeger selv, saa det hele foregaar ved tavlen. Det tgaer ret mange krafter at holde 45/50 elevers opmaerksomhed I 80 min naar man kun har tavlen at goere godt med. Saa jeg bryder min hjerne for at finde paa aktiviteter man kan lave.
Forrige soendag var jeg I kirke med to af de drenge jeg bor sammen med. Det var noget anderledes end Kipili! Koret havde baade keybord og bass og de tre evangalister talte i BETYDELIGT laengere tid. Naar man ikke forstaar et kuk af hvad der bliver sagt er det meget laenge at sidde i over en time og hoere praedikener eller det der ligner. Lidt underholdende var det dog med en kvindelig evengalist der naermest raabte og skreg af menigheden mens hun selv loed som om hun enten var ved at have vejrtraekningsproblemer eller graed. Det var isaer lidt komisk naar jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Det eneste jeg kunne bidrage med var Amen og Halleluja en gang imellem naar menigheden sagde det.
Paa vej ud af kirken var der en lille pige der saa mig og begyndte at graede. Jeg synes nu ikke selv jeg er saa skraemende, men det er faktisk sket nogle gange hernede- stakkels boern. Normalt er de dog bare gode nok til at raabe Mzungu efter mig, eller goodmorningii. Naboboernene har fundet ud af at de kan kigge paa mig ind gennem vinduet og staar saa udenfor og raaber.
Jeg er desuden blevet helt vant til at gaa ud og handle paa markedet. Det kniber nogle gange med forstaaelsen, men efter noget talen frem og tilbage, meget latter og input fra mennesker omkring kan det sagtens lade sig goere.
I soendags ville jeg saa have vaeret I kirke med drengene, men da vi kom derhen var der ikke nogen mennesker overhovedet. Gudstjenseten var aflyst af en for mig stadig ukendt grund… Afrika…
Om eftermiddagen var jeg med Peter og Stine ude og se en offergrotte. Vi blev vist rundt af en local. Det var virkelig maerkeligt at staa et sted hvor folk stadig tror paa at det hjaelper at ofre kyllineblod osv! Der var saa et bjerg vi skulle bestige derefter. Vi holdt kaffepause foerst og da vi saa begav os afsted igen begyndte det at regne. Vi besluttede os at udskyde til paa loerdag. Det passede mig saadan set ogsaa godt nok da jeg stadig var ved at komme mig over en omgang malaria. Men paa loerdag proever vi igen, og saa skal alle eleverne fra bibelskolen med. Forhaabentlig skinner solen!
Mht malaria oplevelsen var den jo ikke videre sjov, men saa fik jeg da oplevet at komme til laegen hernede. 10 kr for at talen med laegen og faa diverse proever foretaget og saa springer man altid koeen af skrigende boern og deres moedre over naar man nu engang er Mzungu.
Mht billedere gaar der nok et stykke tid da der er lidt boevl med computeren hjemme i huset, men de er vaerd at vente paa!
Jeg haaber alle har det godt derhjemme!
Abonner på:
Opslag (Atom)
