Hjemme i sumbawanga

Ude at vaccinere i landsbyer langs kysten. Der var mange taarer fra babyerne den dag.




Vores tur hem fra Kigoma. Heldigvis var maendene fra den lastbil vi havde hjulpet op blevet for at give en haand til. Vi tre piger mente at vi gjorde mest nytte ved ikke at komme i vejen. Det var vist meget fornuftigt.



Naar det regner hernede kan man se det komme in oever bjergene og saa er det med at finde lae, for naar det foerst gaar i gang tager det ikke laenge foer man er gennembloedt.




Oppe paa bjerget sammen med bibelskoleeleverne og en gamme mand fra en landsby der besluttede sig for at droppe dagens arbejde og foelge med os i bare taer og oeksen over skulderen. Korset som katolikkerne har sat op kan svagt skimtes helt nede fra bibelskolen.

Det var ikke mange dyr vi saa i Katavi, men flodhesten var nu meget fotogen.

Ja, det er sandt, folk gaar med tingene paa hovedet hernede. Faktik er det begyndt at aerge mig at jeg ikke slv kan, for det virker meget fornuftigt i stedet for at slaebe paa baereposer.

En af de fire afrikanske maend der sejlede os op til gombe paa abesafari. Ham her var congolesisk flygtning og meget snaksageig paa sit gebrokken engelsk, sammen med et par franske og kiswahili ord.