Endnu en gang er jeg kommet tilbage til Sumbawanga. Jeg har vaeret meget frem og tilbage mellem her og Kipili i den tid jeg har vaeret her. Baade Bibelskolen og Secondary lukkede en uge efter jeg kom hjem fra Kipili sidste gang pga Paasken. Jeg naaede lige at vaere med til at give eleverne paa Secondary deres midterm test. Taget i betragtning af hvor svaert jeg har haft ved at undervise dem, synes jeg de klarede min test ret godt. Man kan ikke lade sig slaa ud af at der nogen der dumper. Isaer ikke naar man saa paa elevernes gennemsnit I alle fagene. Ikke en eneste af de 170 elever havde faaet A i gennemsnit. Ca en fjerdedel havde dumpet fuldstaendig, og over halvdelen havde faaet mindre end 50% rigtigt. Jeg har nu skiftet den ene klasse til en ny som efter sigende var bedre til engelsk, fordi de havde haft et kursus forinden. Det kan man ikke just sige passer, men der er da kun ca 35 i klassen hvilket goer det noget mere overskueligt end de 50 der var I den anden klasse. De har ikke vaeret lige nemme at komme ind paa, men jeg begynder at maerke nu at de toer lidt op. Det er ret tydeligt at jeg laver nogle helt andre ting med dem end de andre laerer og det har de skulle vaenne sig til. Pararbejde var ikke kendt for dem overhovedet. Jeg faar ogsaa selv oevet min Swahili grammatik naar jeg skal forklare dem hvad det er de goer paa deres eget sprog, foer de forstaar hvad de skal goere paa engelsk. Det er tydeligt, at de ikke har terpet boejning af verber paa deres eget sprog i de smaa klasser, som vi har gjort.
Paaske ugen fejrede jeg saa i Kipili og Mpanda. Nogle boern fra boernehjemmet tog med saa paa koereturen derud blev der sunegt godt med paa de korsange Knud spiller naar vi koerer. Det var dejligt vejr i Kipili, hvilket var en fryd, for det havde regnet ustandseligt i Sumbawanga ugen forinden. Nu naar man er blevet vant til varmen bliver man pludselig meget pylret naar det ikke er saa varmt. Jeg tog alt det varmeste toej paa jeg havde. Men det kan jeg se frem til mere af. Det er nemlig ved at blive meget koldere nu. Men i Paasken fik vi svoemmet en hel del i Kipili. Vi brugte mange timer paa at springe ud fra den store baad nede ved molen og fik ogsaa nogle af byens boern med. Tirsdag kom vi med paa en sejltur sammen med hele Kipili Secondary, til Kirandu hvor der var fodboldkamp. Jeg tror aldrig Pernille, Krista og jeg har svedt saa meget mens vi lavede ingenting. Vi sad bare og ventede paa at eleverne skulle komme ombord (hvilket jo tog en krig) og det drev bare af os. Selve fodboldkampen var faktisk udemaerket. Vi lagde selv ud med at knaekke den baenk vi sad paa, saa vi alle pludselig sad paa jorden, det var ret pinligt. Sent I kampen skete der en masse tumult ude paa sidelinien. Saa var politiet kommet med deres stokke og slog bare loes paa folk. Der gik ikke laenge foer tilskuerne loeb hen over banen og begyndte at slaas. Det var saa afslutning paa den fodboldkamp.
Onsdag var vi til bryllup. Det var faktisk Alcado som jeg bor sammen meds far. Alcado var dog ikke med. Vi kom selvfoelgelig op foran og sidde, faktisk om bag alteret. Som altid med kirkelig cermonier hernede var der en masse sang og dans. Ogsaa efter selve cermonien sad vi i to en halv time og saa paa korene optraede, foer vi endelig fik noget mad som afsltuning. Der er virkelig gang i korene. De synger og danser rundt saa sveden driver af dem. Det er helt vildt.
Skaertorsdag tog vi til Mpanda til et KFS staevne. Der var et par hundrede elever samlet paa en Secondary School uden for byen. Den foerste aften vi var der, var vi hjemme ved Headmaster og faa aftensmad. Vi fik forest maden kl 23 saa vi var helt faerdige da vi endelig kom i seng. Fredag gik med at hoere en masse foredrag paa Kiswahili. Vi forstod jo ikke saerlig meget af det, og var blevet sat til at sidde op foran igen, saa vi kunne ikke rigtig tillade os at sidde og haenge alt for meget. I pauserne var der rigtig meget sang og dans. Det er simpelthen saa fedt naar de synger sammen. De giver den saa meget gas, ogsaa naar de danser. Der kom et enormt regnskyl paa et tidspunkt, og det larmer jo bare helt vildt paa deres bliktage, saa der blev holdt pause fra foredraget og der var faellessang og dans i stedet. Vi fik ogsaa pludselig T-shirts fra staevnet. Der skulle synes imens vi fik dem paa en ad gangen. Selvfoelgelig blev vi ogsaa pludselig bedt om at stille os op foran forsamlingen og fortaelle lidt om os selv. Pernille og Krista var gaaet paa toilet da det skete, men jeg maa sige jeg er ved at blive rimelig haerdet til det. Det er ikke saa sjaelendt at Headmaster pludselig beder mig om at finde paa noget at sige til eleverne naar de er samlet. Typisk Tanzania. Loerdag aften var vi nede og laere at danse med eleverne mens vi ventede paa aftensmaden. Det var enormt sjovt, det synes de vist ogsaa. Der gik ikke lang tid foer vi alle svedte og var godt forpustet , men vi laerte da nogle nye “moves”. Det var meningen at vi skulle have set film paa storskaerm bade torsdag og fredag aften, men projektoren som Knud havde med gik I stykker da det blev stillet op, saa det maatte aflyses. Paa turen hjem skulle vi gennem Katavi og jeg saa min foerste krokodille. Det er vildt at se dem I virkeligheden naar man altid har set dem I fjernsynet, Da vi kom hjem loerdag havde de allerede slagtet koen til om soendagen. Vi havde ellers glaedet os til at se det, men vi fik da set koedet fra en hel ko ligge paa koekkenbordet.
Paaskedag vaagnede jeg kl syv om morgenen til lyde af nogen der huggede breande- troede jeg. Da jeg kom ud saa jeg evangalisten og en anden mand staa med oekser og de kaempeknive de bruger herude. De var igang med at hakke koedet i stykker. Herude bliver det hele bare proppet I en gryde. Ikke noget med at skaere koedet fra benet, nej det bliver bare hakket godt igennem med en oekse. 3 timers senere var vi I kirke til en festlig gudstjeneste med en masse korsang og virkelig mange mennesker. Efter gudstjenesten var der saa faellesspisning af koen og ris. Det var fra faellesfade, men vi havde alligvel tilladt os at tage skeer med. De andre spiste jo med fingrene som de goer hernede. Koedet var virkelig overraskende godt! Saa snart folk var faerdig med at spise gik de med det samme. Der er ikke saerlig meget hygge over tingene hernede. Det fik vi tre piger ogsaa at maerke da vi havde stablet et baal paa benene, og havde inviteret boernehjemsboernene til at lave snobroed. De kom, lavede snobroed, og gik igen med det samme.
Nu er jeg hjemme igen og har de sidste 6 uger foran mig, hvor jeg skal forsoege at faa noget mere engelsk ind i hovederne paa de unge mennesker, og noget mere Kiswahili ind i hovedet paa mig selv. Jeg har desuden faaet flere elever og flere timer paa bibelskolen, saa der bliver tryk paa. Jeg glaeder mig!
fredag den 24. april 2009
lørdag den 28. marts 2009
Hjemme i Sumbawanga
Saa er der opdatering fra Sumbawanga igen. Der er sket en hel del siden sidst.
Efter nogle ugers undervisning paa Secondary og Bibelskolen tog jeg for et par uger siden igen til Kipili. Erik Baun var kommet ned for at se hvordan tingene staar til hernede og skulle derfor koeres af Knud til Sikonge, Tabora og Kigoma. Vi tre volontoerer benyttede chancen for at tage med og faa set noget mere af Tanzania. Desuden var der den bonus at vi skulle igennem Katavi National Park paa vejen hvor der var mulighed for at se nogle dyr.
I loebet af 6 dage skulle vi tilbagelaegge ca 2000 km, hvoraf kun 200 var paa asfaltvej. Det er den Tanzanianske moter- og landevejssystems standard herude vestpaa. Det blev til ca 40 timer i bilen. Det foerste stykke vej havde vi bilen fyldt med mennesker og oppakning. De Afrikanere der var med havde taget en kasse smaa toerrede fisk med som vi saa skulle lugte paa de foerste 14 timer af turen. Efter saadan en 13 timers rystetur kan man altsaa godt maerke I ryggen at det er lidt uvant. Det var dog forest paa den allersidste straekning (en 10-12 timers tur der kom til at tage 14) at vi selv sad fast. Efter at have ventet lidt over en times tid paa en lastbil der sad fast, proevede vi selv at komme igennem- uden held. Heldigvis var maendene fra lastbilen blevet saa de hjalp med at faa os skubbet op igen. Man bliver vant til at tage tingene stille og roligt herude. Naar man ser en lastbil som den sidde fast og ikke kan udenom, er der ikke andet at goere end at vente. Det nytter ikke noget at hidse sig op naar man staar midt ude I en skov, mindst to timers koersel fra naermeste by og mobildaekning, I begge retninger. Knud tog sig en eftermiddagslur imens og vi tre piger fandt et sted I skoven hvor vi satte os til at spille kort.
I loebet af de seks dage fik vi moedt missoinaerparret I Sikonge og missonaerfamilien I Kigoma. Huset I Sikonge er jeg faldet helt og aldeles for. Jeg foelte mig som Karen Blixen det doegns tid vi var der. Huset er bygget af tyskerne I kolonitiden og ualmindeligt flot. Vi stoppede ogsaa I Tabora hvor vi overnattede paa et rigtig dejligt hotel. Der fik vi os baade et varmt bad og en rigtig dejlig middag. I Kigoma var vi tre piger og volontoeren deroppe paa abesafari. Baadturen derud var en oplevelse I sig selv. Efter vi naesten var blevet snydt ud over alle graense for baadturen fandt vi os en rigtig stor fiskerbaad der ville tage os ud for det halve af hvad den foerste baad ville have. Saa vi begav os afsted – fire danske piger og fire afrikanske maend I en baad der normalt er 50-60 mennesker i. Naturen ude I parken var virkeig flot og stranden som vi badede ved efter vores tur var som de billeder man ser I rejsekataloger. I parken saa vi bade almindelige aber, chimpanser og bavianer. Desuden stod vi under et vandfald og blev naesten doeve af cikadernes larm.
Da vi kom tilbage til Kipili var Stine kommet paa besoeg og var der en lille uge indtil vi I gaar kom hjem til Sumbawanga. Naar man bor I Sumbawanga hvor der ikke er noget vand skal man udnytte soen I Kipili, saa vi to var ude at bade naesten hver dag. Vi tog ogsaa en tur over til Lopita allesammen og fik en rundvisning. Det var sjovt at se kontrasten til det vi nu kender som Tanzania. Men flot, det var det!
Naar jeg nu er hjemme I Sumbawanga nyder jeg at gaa rundt og handle lidt ind og koebe friske frugter. Dem er der ikke saa mange af I Kipili. Desuden er der sket det vilde at man kan koebe is I Sumbawanga nu! Stine og jeg koebte hver en ispind med det samme og jeg har nu faaet gang I min fryser saa jeg kan koebe en 4 liters spand.
I dag var jeg hos en slagter for foerste gang. Da jeg gik derfra havde jeg en oksemoerbrad I haanden, var 17 kr fattigere og havde faaet tilbud om at blive gift- ikke daarligt en fredag formiddag. Til sammenligning koster 4 liter is 80 kr og en enkelt liter koster 45. Slagteren havde naeppe klaret en dansk foedevarerkontrol med alle de fluer der var, og selvom der var en ret gennemtraengende lugt er det bestemt ikke sidste gang jeg tager derhen.
Efter nogle ugers undervisning paa Secondary og Bibelskolen tog jeg for et par uger siden igen til Kipili. Erik Baun var kommet ned for at se hvordan tingene staar til hernede og skulle derfor koeres af Knud til Sikonge, Tabora og Kigoma. Vi tre volontoerer benyttede chancen for at tage med og faa set noget mere af Tanzania. Desuden var der den bonus at vi skulle igennem Katavi National Park paa vejen hvor der var mulighed for at se nogle dyr.
I loebet af 6 dage skulle vi tilbagelaegge ca 2000 km, hvoraf kun 200 var paa asfaltvej. Det er den Tanzanianske moter- og landevejssystems standard herude vestpaa. Det blev til ca 40 timer i bilen. Det foerste stykke vej havde vi bilen fyldt med mennesker og oppakning. De Afrikanere der var med havde taget en kasse smaa toerrede fisk med som vi saa skulle lugte paa de foerste 14 timer af turen. Efter saadan en 13 timers rystetur kan man altsaa godt maerke I ryggen at det er lidt uvant. Det var dog forest paa den allersidste straekning (en 10-12 timers tur der kom til at tage 14) at vi selv sad fast. Efter at have ventet lidt over en times tid paa en lastbil der sad fast, proevede vi selv at komme igennem- uden held. Heldigvis var maendene fra lastbilen blevet saa de hjalp med at faa os skubbet op igen. Man bliver vant til at tage tingene stille og roligt herude. Naar man ser en lastbil som den sidde fast og ikke kan udenom, er der ikke andet at goere end at vente. Det nytter ikke noget at hidse sig op naar man staar midt ude I en skov, mindst to timers koersel fra naermeste by og mobildaekning, I begge retninger. Knud tog sig en eftermiddagslur imens og vi tre piger fandt et sted I skoven hvor vi satte os til at spille kort.
I loebet af de seks dage fik vi moedt missoinaerparret I Sikonge og missonaerfamilien I Kigoma. Huset I Sikonge er jeg faldet helt og aldeles for. Jeg foelte mig som Karen Blixen det doegns tid vi var der. Huset er bygget af tyskerne I kolonitiden og ualmindeligt flot. Vi stoppede ogsaa I Tabora hvor vi overnattede paa et rigtig dejligt hotel. Der fik vi os baade et varmt bad og en rigtig dejlig middag. I Kigoma var vi tre piger og volontoeren deroppe paa abesafari. Baadturen derud var en oplevelse I sig selv. Efter vi naesten var blevet snydt ud over alle graense for baadturen fandt vi os en rigtig stor fiskerbaad der ville tage os ud for det halve af hvad den foerste baad ville have. Saa vi begav os afsted – fire danske piger og fire afrikanske maend I en baad der normalt er 50-60 mennesker i. Naturen ude I parken var virkeig flot og stranden som vi badede ved efter vores tur var som de billeder man ser I rejsekataloger. I parken saa vi bade almindelige aber, chimpanser og bavianer. Desuden stod vi under et vandfald og blev naesten doeve af cikadernes larm.
Da vi kom tilbage til Kipili var Stine kommet paa besoeg og var der en lille uge indtil vi I gaar kom hjem til Sumbawanga. Naar man bor I Sumbawanga hvor der ikke er noget vand skal man udnytte soen I Kipili, saa vi to var ude at bade naesten hver dag. Vi tog ogsaa en tur over til Lopita allesammen og fik en rundvisning. Det var sjovt at se kontrasten til det vi nu kender som Tanzania. Men flot, det var det!
Naar jeg nu er hjemme I Sumbawanga nyder jeg at gaa rundt og handle lidt ind og koebe friske frugter. Dem er der ikke saa mange af I Kipili. Desuden er der sket det vilde at man kan koebe is I Sumbawanga nu! Stine og jeg koebte hver en ispind med det samme og jeg har nu faaet gang I min fryser saa jeg kan koebe en 4 liters spand.
I dag var jeg hos en slagter for foerste gang. Da jeg gik derfra havde jeg en oksemoerbrad I haanden, var 17 kr fattigere og havde faaet tilbud om at blive gift- ikke daarligt en fredag formiddag. Til sammenligning koster 4 liter is 80 kr og en enkelt liter koster 45. Slagteren havde naeppe klaret en dansk foedevarerkontrol med alle de fluer der var, og selvom der var en ret gennemtraengende lugt er det bestemt ikke sidste gang jeg tager derhen.
Hjemme i sumbawanga
Ude at vaccinere i landsbyer langs kysten. Der var mange taarer fra babyerne den dag.
Vores tur hem fra Kigoma. Heldigvis var maendene fra den lastbil vi havde hjulpet op blevet for at give en haand til. Vi tre piger mente at vi gjorde mest nytte ved ikke at komme i vejen. Det var vist meget fornuftigt.
Naar det regner hernede kan man se det komme in oever bjergene og saa er det med at finde lae, for naar det foerst gaar i gang tager det ikke laenge foer man er gennembloedt.
Oppe paa bjerget sammen med bibelskoleeleverne og en gamme mand fra en landsby der besluttede sig for at droppe dagens arbejde og foelge med os i bare taer og oeksen over skulderen. Korset som katolikkerne har sat op kan svagt skimtes helt nede fra bibelskolen.
Det var ikke mange dyr vi saa i Katavi, men flodhesten var nu meget fotogen.
Ja, det er sandt, folk gaar med tingene paa hovedet hernede. Faktik er det begyndt at aerge mig at jeg ikke slv kan, for det virker meget fornuftigt i stedet for at slaebe paa baereposer.
fredag den 6. marts 2009
Tiden flyver- allerede en maaned i Tanzania!
Nu er jeg saa alene I Sumbawanga! Eller alene er ojo saa meget sagt da der altid befinder ogen sig i huset. Enten de tre drenge eller to to mamma'er.
Siden sidst har jeg vaeret ude og se min nye arbejdsplads paa Moravian Secondary School. Efter at have snakket med rektoren og nogle laerere var det tid til at hilse paa eleverne. De stod alle 170 udenfor og saa skulle jeg introducere mig selv. Jeg fik kun sagt My name is Anna Hansen, foer de alle flaekkede af grin, aabenbart pga min accent. Det saa ud til at blive nogle underholdende timer deroppe! Dagen efter fik jeg saa mit skema. Jeg skal undervise to klasser I engelsk paa secondary og undervise baade laerere og elever i brug af computere paa bibelskolen. Det er noget af en udfordring paa secondary da jeg fandt ud af at deres engelsk er MEGET begraenset, og deres undervisningsmateriale og metoder er langt fra den standard vi er vant til! Eleverne har nemlig ikke nogen boeger selv, saa det hele foregaar ved tavlen. Det tgaer ret mange krafter at holde 45/50 elevers opmaerksomhed I 80 min naar man kun har tavlen at goere godt med. Saa jeg bryder min hjerne for at finde paa aktiviteter man kan lave.
Forrige soendag var jeg I kirke med to af de drenge jeg bor sammen med. Det var noget anderledes end Kipili! Koret havde baade keybord og bass og de tre evangalister talte i BETYDELIGT laengere tid. Naar man ikke forstaar et kuk af hvad der bliver sagt er det meget laenge at sidde i over en time og hoere praedikener eller det der ligner. Lidt underholdende var det dog med en kvindelig evengalist der naermest raabte og skreg af menigheden mens hun selv loed som om hun enten var ved at have vejrtraekningsproblemer eller graed. Det var isaer lidt komisk naar jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Det eneste jeg kunne bidrage med var Amen og Halleluja en gang imellem naar menigheden sagde det.
Paa vej ud af kirken var der en lille pige der saa mig og begyndte at graede. Jeg synes nu ikke selv jeg er saa skraemende, men det er faktisk sket nogle gange hernede- stakkels boern. Normalt er de dog bare gode nok til at raabe Mzungu efter mig, eller goodmorningii. Naboboernene har fundet ud af at de kan kigge paa mig ind gennem vinduet og staar saa udenfor og raaber.
Jeg er desuden blevet helt vant til at gaa ud og handle paa markedet. Det kniber nogle gange med forstaaelsen, men efter noget talen frem og tilbage, meget latter og input fra mennesker omkring kan det sagtens lade sig goere.
I soendags ville jeg saa have vaeret I kirke med drengene, men da vi kom derhen var der ikke nogen mennesker overhovedet. Gudstjenseten var aflyst af en for mig stadig ukendt grund… Afrika…
Om eftermiddagen var jeg med Peter og Stine ude og se en offergrotte. Vi blev vist rundt af en local. Det var virkelig maerkeligt at staa et sted hvor folk stadig tror paa at det hjaelper at ofre kyllineblod osv! Der var saa et bjerg vi skulle bestige derefter. Vi holdt kaffepause foerst og da vi saa begav os afsted igen begyndte det at regne. Vi besluttede os at udskyde til paa loerdag. Det passede mig saadan set ogsaa godt nok da jeg stadig var ved at komme mig over en omgang malaria. Men paa loerdag proever vi igen, og saa skal alle eleverne fra bibelskolen med. Forhaabentlig skinner solen!
Mht malaria oplevelsen var den jo ikke videre sjov, men saa fik jeg da oplevet at komme til laegen hernede. 10 kr for at talen med laegen og faa diverse proever foretaget og saa springer man altid koeen af skrigende boern og deres moedre over naar man nu engang er Mzungu.
Mht billedere gaar der nok et stykke tid da der er lidt boevl med computeren hjemme i huset, men de er vaerd at vente paa!
Jeg haaber alle har det godt derhjemme!
Siden sidst har jeg vaeret ude og se min nye arbejdsplads paa Moravian Secondary School. Efter at have snakket med rektoren og nogle laerere var det tid til at hilse paa eleverne. De stod alle 170 udenfor og saa skulle jeg introducere mig selv. Jeg fik kun sagt My name is Anna Hansen, foer de alle flaekkede af grin, aabenbart pga min accent. Det saa ud til at blive nogle underholdende timer deroppe! Dagen efter fik jeg saa mit skema. Jeg skal undervise to klasser I engelsk paa secondary og undervise baade laerere og elever i brug af computere paa bibelskolen. Det er noget af en udfordring paa secondary da jeg fandt ud af at deres engelsk er MEGET begraenset, og deres undervisningsmateriale og metoder er langt fra den standard vi er vant til! Eleverne har nemlig ikke nogen boeger selv, saa det hele foregaar ved tavlen. Det tgaer ret mange krafter at holde 45/50 elevers opmaerksomhed I 80 min naar man kun har tavlen at goere godt med. Saa jeg bryder min hjerne for at finde paa aktiviteter man kan lave.
Forrige soendag var jeg I kirke med to af de drenge jeg bor sammen med. Det var noget anderledes end Kipili! Koret havde baade keybord og bass og de tre evangalister talte i BETYDELIGT laengere tid. Naar man ikke forstaar et kuk af hvad der bliver sagt er det meget laenge at sidde i over en time og hoere praedikener eller det der ligner. Lidt underholdende var det dog med en kvindelig evengalist der naermest raabte og skreg af menigheden mens hun selv loed som om hun enten var ved at have vejrtraekningsproblemer eller graed. Det var isaer lidt komisk naar jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Det eneste jeg kunne bidrage med var Amen og Halleluja en gang imellem naar menigheden sagde det.
Paa vej ud af kirken var der en lille pige der saa mig og begyndte at graede. Jeg synes nu ikke selv jeg er saa skraemende, men det er faktisk sket nogle gange hernede- stakkels boern. Normalt er de dog bare gode nok til at raabe Mzungu efter mig, eller goodmorningii. Naboboernene har fundet ud af at de kan kigge paa mig ind gennem vinduet og staar saa udenfor og raaber.
Jeg er desuden blevet helt vant til at gaa ud og handle paa markedet. Det kniber nogle gange med forstaaelsen, men efter noget talen frem og tilbage, meget latter og input fra mennesker omkring kan det sagtens lade sig goere.
I soendags ville jeg saa have vaeret I kirke med drengene, men da vi kom derhen var der ikke nogen mennesker overhovedet. Gudstjenseten var aflyst af en for mig stadig ukendt grund… Afrika…
Om eftermiddagen var jeg med Peter og Stine ude og se en offergrotte. Vi blev vist rundt af en local. Det var virkelig maerkeligt at staa et sted hvor folk stadig tror paa at det hjaelper at ofre kyllineblod osv! Der var saa et bjerg vi skulle bestige derefter. Vi holdt kaffepause foerst og da vi saa begav os afsted igen begyndte det at regne. Vi besluttede os at udskyde til paa loerdag. Det passede mig saadan set ogsaa godt nok da jeg stadig var ved at komme mig over en omgang malaria. Men paa loerdag proever vi igen, og saa skal alle eleverne fra bibelskolen med. Forhaabentlig skinner solen!
Mht malaria oplevelsen var den jo ikke videre sjov, men saa fik jeg da oplevet at komme til laegen hernede. 10 kr for at talen med laegen og faa diverse proever foretaget og saa springer man altid koeen af skrigende boern og deres moedre over naar man nu engang er Mzungu.
Mht billedere gaar der nok et stykke tid da der er lidt boevl med computeren hjemme i huset, men de er vaerd at vente paa!
Jeg haaber alle har det godt derhjemme!
torsdag den 19. februar 2009
Endelig en computer
Saa, efter 16 dage hernede er jeg endelig kommet til en computer.
Efter en lang flyvetur med op til flere forsinkelser (vi vaennede os til "african time" foer vi overhovedet forlod det europaeiske kontinent) pga snestorme osv traadte jeg af flyet i dar es salaam. som forventet blev jeg moedt af en overvaeldende trykkende hede. puha det var en varm start! efter en nat i byen tog vi bussen den naeste morgen kl halv syv. paa den lange 11 timers tur ti mbeya kunne jeg lige naa at forelske mig hovedkulds i den tanzanianske natur. Der blev taget billeder paa livet loes ud genem bussens vinduer, og aldrig foer er en koeretur gaaet saa hurtigt! Vi fik da ogsaa set baade elefanter, impalaer, zebraer, aber og en giraf. I loebet af turen blev man ogsaa nogenlunde vant til den maade de koerer paa. nogle af de mange mennesker der gik ved siden af vejen maatte ti tider springe for livet naar vi suste forbi. i mbeya overnattede vi hos missionaerfamilien robert, britte og boern.
Naeste morgen ventede en lang bustur igen. Denne gang vinkede vi farvel til asfaltvejen efter halvanden time. Da vi senere paa dagen saa asfalt igen naaede vi ikke engang at juble faerdig foer den var vaek igen - den var kun fordi der var en bro. Turen tog 9 timer og bussen rude havde faaet betydeligt flere revner da turen var slut.
I sumbawanga ventede pernille, krista og knud paa os. Efter en overnatning der koerte vi endelig det sidste stykke vej til Kipili. Selvom vi tilbragte de ferste dage paa vejen var det langt mere fornoejelse end noget andet, med ansigtet klistret til ruden hele vejen.
i kipili kom jeg ret hurtigt i gang med at vaere med i Cheke chea som en ekstra hjaelper. puha de kan vaere nogle vaerre banditter de boern- men alligevel kan man ikke lade vaere med at holde af dem naar de stiller sig op og danser eller synger saa hele kipili kan hoere det!
kirke i kipili er ogsaa en oplevelse for sig. isaer korsangen der kun har trommer som musikalsk stoette er en fryd!
I loerdags var jeg med mario ude og vaccinere smaaboern ude i et par landsbyr langs kysten. Nu kan jeg saa sige at Kipili er langt fra at vaere verdens ende!
Nu er jeg igen kommet til Sumbawanga hvor mit rigtigt arbejde skal begynde paa secondary school og bibelskolen. det bliver spaendende at se hvordan det hele kommer til at gaa da det eneste jeg ved lige nu er at jeg skal undervise i engelsk og IT. Det er bare om at tage en dag ad gangen hernede :-)
Naeste gang kan jeg frhaabentlig faa oploadet nogle billeder. nettet er allerede gaaet ned en gang paa den halve time jeg har vaeret her. ellers kommer de naste gang igen - man ved aldrig!
Efter en lang flyvetur med op til flere forsinkelser (vi vaennede os til "african time" foer vi overhovedet forlod det europaeiske kontinent) pga snestorme osv traadte jeg af flyet i dar es salaam. som forventet blev jeg moedt af en overvaeldende trykkende hede. puha det var en varm start! efter en nat i byen tog vi bussen den naeste morgen kl halv syv. paa den lange 11 timers tur ti mbeya kunne jeg lige naa at forelske mig hovedkulds i den tanzanianske natur. Der blev taget billeder paa livet loes ud genem bussens vinduer, og aldrig foer er en koeretur gaaet saa hurtigt! Vi fik da ogsaa set baade elefanter, impalaer, zebraer, aber og en giraf. I loebet af turen blev man ogsaa nogenlunde vant til den maade de koerer paa. nogle af de mange mennesker der gik ved siden af vejen maatte ti tider springe for livet naar vi suste forbi. i mbeya overnattede vi hos missionaerfamilien robert, britte og boern.
Naeste morgen ventede en lang bustur igen. Denne gang vinkede vi farvel til asfaltvejen efter halvanden time. Da vi senere paa dagen saa asfalt igen naaede vi ikke engang at juble faerdig foer den var vaek igen - den var kun fordi der var en bro. Turen tog 9 timer og bussen rude havde faaet betydeligt flere revner da turen var slut.
I sumbawanga ventede pernille, krista og knud paa os. Efter en overnatning der koerte vi endelig det sidste stykke vej til Kipili. Selvom vi tilbragte de ferste dage paa vejen var det langt mere fornoejelse end noget andet, med ansigtet klistret til ruden hele vejen.
i kipili kom jeg ret hurtigt i gang med at vaere med i Cheke chea som en ekstra hjaelper. puha de kan vaere nogle vaerre banditter de boern- men alligevel kan man ikke lade vaere med at holde af dem naar de stiller sig op og danser eller synger saa hele kipili kan hoere det!
kirke i kipili er ogsaa en oplevelse for sig. isaer korsangen der kun har trommer som musikalsk stoette er en fryd!
I loerdags var jeg med mario ude og vaccinere smaaboern ude i et par landsbyr langs kysten. Nu kan jeg saa sige at Kipili er langt fra at vaere verdens ende!
Nu er jeg igen kommet til Sumbawanga hvor mit rigtigt arbejde skal begynde paa secondary school og bibelskolen. det bliver spaendende at se hvordan det hele kommer til at gaa da det eneste jeg ved lige nu er at jeg skal undervise i engelsk og IT. Det er bare om at tage en dag ad gangen hernede :-)
Naeste gang kan jeg frhaabentlig faa oploadet nogle billeder. nettet er allerede gaaet ned en gang paa den halve time jeg har vaeret her. ellers kommer de naste gang igen - man ved aldrig!
fredag den 9. januar 2009
Volontørkursus i Århus
Nu er vi igang med 6. dag her på Diakonhøjskolen i Århus. Jeg kom herop søndag d. 4 januar og er her indtil søndag d. 11. Vi er 11 piger fra forskellige missionsselskaber der skal til Tanzania, Indien og Israel. Her på skolen har vi haft undervisning i mange timer om bl.a. religionsmøde, kulturmøde, konflikthåndtering, sundhed, lege og ikke mindst et kursus i hvordan man opretter sådan en blog som denne. 
Dagene går jo som sagt med undervisning der starter kl 8.30 om morgenen og fortsætter ti kl 17.00. I løbet af dagen spiser vi ca. hver anden time hvilket bliver til 6 måltider om dagen! Det kan forestilles at det bliver noget anderledes i Tanzania... Aftenerne har vi fået til at gå med sang, film og hyggelige samtaler over aftenskaffen.
Jeg bor på værelse sammen med de to piger, Pernille og Krista, som jeg skal til Kipili med. De rejser allerede om en lille uges tid, hvorimod jeg har ca 3 uger før jeg rejser. Efter at jeg har hørt nærmere om selve rejsen til Kipili- der gerne tager en 4-5 dage og indholder flere busser og grusveje, er jeg blevet lidt nervøs over at skulle klare den selv- men jeg må bare vælge at se det som en slags manddomsprøve som jeg selvfølgelig klarer :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
