Mid-term tests og Paaskeferie

Endnu en gang er jeg kommet tilbage til Sumbawanga. Jeg har vaeret meget frem og tilbage mellem her og Kipili i den tid jeg har vaeret her. Baade Bibelskolen og Secondary lukkede en uge efter jeg kom hjem fra Kipili sidste gang pga Paasken. Jeg naaede lige at vaere med til at give eleverne paa Secondary deres midterm test. Taget i betragtning af hvor svaert jeg har haft ved at undervise dem, synes jeg de klarede min test ret godt. Man kan ikke lade sig slaa ud af at der nogen der dumper. Isaer ikke naar man saa paa elevernes gennemsnit I alle fagene. Ikke en eneste af de 170 elever havde faaet A i gennemsnit. Ca en fjerdedel havde dumpet fuldstaendig, og over halvdelen havde faaet mindre end 50% rigtigt. Jeg har nu skiftet den ene klasse til en ny som efter sigende var bedre til engelsk, fordi de havde haft et kursus forinden. Det kan man ikke just sige passer, men der er da kun ca 35 i klassen hvilket goer det noget mere overskueligt end de 50 der var I den anden klasse. De har ikke vaeret lige nemme at komme ind paa, men jeg begynder at maerke nu at de toer lidt op. Det er ret tydeligt at jeg laver nogle helt andre ting med dem end de andre laerer og det har de skulle vaenne sig til. Pararbejde var ikke kendt for dem overhovedet. Jeg faar ogsaa selv oevet min Swahili grammatik naar jeg skal forklare dem hvad det er de goer paa deres eget sprog, foer de forstaar hvad de skal goere paa engelsk. Det er tydeligt, at de ikke har terpet boejning af verber paa deres eget sprog i de smaa klasser, som vi har gjort.
Paaske ugen fejrede jeg saa i Kipili og Mpanda. Nogle boern fra boernehjemmet tog med saa paa koereturen derud blev der sunegt godt med paa de korsange Knud spiller naar vi koerer. Det var dejligt vejr i Kipili, hvilket var en fryd, for det havde regnet ustandseligt i Sumbawanga ugen forinden. Nu naar man er blevet vant til varmen bliver man pludselig meget pylret naar det ikke er saa varmt. Jeg tog alt det varmeste toej paa jeg havde. Men det kan jeg se frem til mere af. Det er nemlig ved at blive meget koldere nu. Men i Paasken fik vi svoemmet en hel del i Kipili. Vi brugte mange timer paa at springe ud fra den store baad nede ved molen og fik ogsaa nogle af byens boern med. Tirsdag kom vi med paa en sejltur sammen med hele Kipili Secondary, til Kirandu hvor der var fodboldkamp. Jeg tror aldrig Pernille, Krista og jeg har svedt saa meget mens vi lavede ingenting. Vi sad bare og ventede paa at eleverne skulle komme ombord (hvilket jo tog en krig) og det drev bare af os. Selve fodboldkampen var faktisk udemaerket. Vi lagde selv ud med at knaekke den baenk vi sad paa, saa vi alle pludselig sad paa jorden, det var ret pinligt. Sent I kampen skete der en masse tumult ude paa sidelinien. Saa var politiet kommet med deres stokke og slog bare loes paa folk. Der gik ikke laenge foer tilskuerne loeb hen over banen og begyndte at slaas. Det var saa afslutning paa den fodboldkamp.
Onsdag var vi til bryllup. Det var faktisk Alcado som jeg bor sammen meds far. Alcado var dog ikke med. Vi kom selvfoelgelig op foran og sidde, faktisk om bag alteret. Som altid med kirkelig cermonier hernede var der en masse sang og dans. Ogsaa efter selve cermonien sad vi i to en halv time og saa paa korene optraede, foer vi endelig fik noget mad som afsltuning. Der er virkelig gang i korene. De synger og danser rundt saa sveden driver af dem. Det er helt vildt.
Skaertorsdag tog vi til Mpanda til et KFS staevne. Der var et par hundrede elever samlet paa en Secondary School uden for byen. Den foerste aften vi var der, var vi hjemme ved Headmaster og faa aftensmad. Vi fik forest maden kl 23 saa vi var helt faerdige da vi endelig kom i seng. Fredag gik med at hoere en masse foredrag paa Kiswahili. Vi forstod jo ikke saerlig meget af det, og var blevet sat til at sidde op foran igen, saa vi kunne ikke rigtig tillade os at sidde og haenge alt for meget. I pauserne var der rigtig meget sang og dans. Det er simpelthen saa fedt naar de synger sammen. De giver den saa meget gas, ogsaa naar de danser. Der kom et enormt regnskyl paa et tidspunkt, og det larmer jo bare helt vildt paa deres bliktage, saa der blev holdt pause fra foredraget og der var faellessang og dans i stedet. Vi fik ogsaa pludselig T-shirts fra staevnet. Der skulle synes imens vi fik dem paa en ad gangen. Selvfoelgelig blev vi ogsaa pludselig bedt om at stille os op foran forsamlingen og fortaelle lidt om os selv. Pernille og Krista var gaaet paa toilet da det skete, men jeg maa sige jeg er ved at blive rimelig haerdet til det. Det er ikke saa sjaelendt at Headmaster pludselig beder mig om at finde paa noget at sige til eleverne naar de er samlet. Typisk Tanzania. Loerdag aften var vi nede og laere at danse med eleverne mens vi ventede paa aftensmaden. Det var enormt sjovt, det synes de vist ogsaa. Der gik ikke lang tid foer vi alle svedte og var godt forpustet , men vi laerte da nogle nye “moves”. Det var meningen at vi skulle have set film paa storskaerm bade torsdag og fredag aften, men projektoren som Knud havde med gik I stykker da det blev stillet op, saa det maatte aflyses. Paa turen hjem skulle vi gennem Katavi og jeg saa min foerste krokodille. Det er vildt at se dem I virkeligheden naar man altid har set dem I fjernsynet, Da vi kom hjem loerdag havde de allerede slagtet koen til om soendagen. Vi havde ellers glaedet os til at se det, men vi fik da set koedet fra en hel ko ligge paa koekkenbordet.
Paaskedag vaagnede jeg kl syv om morgenen til lyde af nogen der huggede breande- troede jeg. Da jeg kom ud saa jeg evangalisten og en anden mand staa med oekser og de kaempeknive de bruger herude. De var igang med at hakke koedet i stykker. Herude bliver det hele bare proppet I en gryde. Ikke noget med at skaere koedet fra benet, nej det bliver bare hakket godt igennem med en oekse. 3 timers senere var vi I kirke til en festlig gudstjeneste med en masse korsang og virkelig mange mennesker. Efter gudstjenesten var der saa faellesspisning af koen og ris. Det var fra faellesfade, men vi havde alligvel tilladt os at tage skeer med. De andre spiste jo med fingrene som de goer hernede. Koedet var virkelig overraskende godt! Saa snart folk var faerdig med at spise gik de med det samme. Der er ikke saerlig meget hygge over tingene hernede. Det fik vi tre piger ogsaa at maerke da vi havde stablet et baal paa benene, og havde inviteret boernehjemsboernene til at lave snobroed. De kom, lavede snobroed, og gik igen med det samme.
Nu er jeg hjemme igen og har de sidste 6 uger foran mig, hvor jeg skal forsoege at faa noget mere engelsk ind i hovederne paa de unge mennesker, og noget mere Kiswahili ind i hovedet paa mig selv. Jeg har desuden faaet flere elever og flere timer paa bibelskolen, saa der bliver tryk paa. Jeg glaeder mig!